Selv om jeg har skrevet i mere end tredive år, kender jeg stadig fornemmelsen af ikke at kunne skrive. Særlig i mellemperioden mellem to bøger er den påtrængende. Det er en følelse af intet at kunne og intet at have lyst til. Radaren drejer, men intet fæstner den sig ved. Det er en elendigheds-følelse. I sådan en periode talte jeg med Jens Smærup Sørensen. Jeg ved ikke, hvilke famlende upræcise ord, jeg brugte til at beskrive den stilstand jeg stod i. Men jeg ved, hvad han sagde: »Indimellem er der opstandsning og nyorientering,« sagde han.

MARTIN ANDERSEN NEXØS DRØM

Hvorfor skal man læse Nexø i dag? – er jeg blevet spurgt.

Hertil er der at sige, at det skal man da heller ikke, hvis man ikke har lyst!

Men hvis man får lyst, vil man bevæge sig ind i et poetisk univers, der rummer noget af den smukkeste prosa og nogle af de bedste (og beskeste) historier, der er skrevet på dansk i det 20. århundrede. Og det skulle jo være grund nok til at læse ham.