Tak for de fine ord.
Fælles liv handler om bøger og de forestillinger og værdier, de bøger indeholder. Den handler især om bøger, som er afvisende for det, jeg i min bog kalder den reformerede velfærdsstat, dvs. en velfærdsstat, der har gjort øget økonomisk produktivitet til sin politiske ledestjerne.
Den ledestjerne kommer man selvfølgelig aldrig frem til. Den kan man forfølge i det uendelige. Man kan vride sine borgere og institutioner af led, mens man rækker ud efter den forjættede produktivitet. Det er den erfaring, der er disse bøgers udgangspunkt. Det er noget af det, min bog handler om.
Men Fælles liv handler også om litteraturens forsøg på at formulere andre ledestjerner. I bøger som Asta Olivia Nordenhofs det nemme og det ensomme og Malte Tellerups Hedeselskabet, for at nævne to af dem, jeg skriver om, og som jeg har tænkt om og med i næsten alle de år, jeg har arbejdet på min bog, er de ledestjerner ikke formuleret som politiske mål. De er i stedet fremstillet gennem billeder af en anden hverdag, en hverdag levet efter andre rytmer og principper end produktivitetens – dovenskab, omsorg for hinanden og jorden, en lykkelig sårbarhed. Det er de billeder, jeg i min bog taler om som et andet fælles liv og som utopiske modbilleder til velfærdsstaten.
For mig har Fælles liv også handlet om de måder, litteratur kan opføre sig på. Den har handlet om en litteratur, der søger at påvirke sine læsere på nogle helt bestemte måder. Den har ikke bare optegnet et andet fælles liv, men villet gøre det, så man som læser får lyst til at leve det liv. Eller måske føler at man allerede, mens man læser, er del af det liv. Det er ikke al litteratur, der opfører sig sådan. For mig føles det nyt, at dansk litteratur gør det, i al fald i forhold til 1990’ernes og nullernes litteratur.
En bog som min er meningsløs, hvis ingen læser den, støder sig på den, bliver uenig med den eller inspireret af den. Hvis den ikke flyttede en lille smule i sine læseres selv- og samfundsopfattelse.
Derfor: tak, selvfølgelig, til familie og venner, som har hørt alt for meget om mit arbejde; til mine kolleger fra universitetet, som har læst med og kommenteret. Men også tak til de stakkels studerende, som har fundet frem til min bog og svedt over den til eksamen. Tak til dem, der har anmeldt den og diskuteret den – på facebook, på højskoler, andre steder. Tak til Kritikerlavet for at værdsatte den så meget, at de har præmieret den.