Kritikerprisen 2021 tildeles Marianne Larsen for digtsamlingen den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september, der er udkommet på Asger Schnacks Forlag i 2021, samme år som digteren kunne fejre 50 års jubilæum. Marianne Larsen bogdebuterede nemlig i 1971 med Koncentrationer, hun debuterede i Hvedekorn i 1969. Hendes værkliste indeholder over 50 titler.
Her er en citatmosaik af nogle af de anmeldelser, der blev bragt i begyndelsen af 2021, da den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september udkom. Allerede der var kritikerne over en bred kam glade for den:
»Marianne Larsens nye digtsamling, der har den vidunderlige titel den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september, excellerer i en særligt svær undergenre: digte, hvor den aldrende digter lykkeligt erindrer glimt fra sin barndom. Den formel er jo nærmest definitionen på det sentimentale, så der skal en ret præcis sproglig orkestrering til for ikke at falde ned i klichéernes – også de følelsesmæssige klichéers – ursump.
Nu er Marianne Larsen en af vores rigtigt gode forfattere, så dér ender hun ikke. I stedet giver hun et storøjet lyssyn videre til sin læser, et idyllisk nærvær både i sine billeder af det, der ligner solbadede, idylliske barneår fra efterkrigstiden, og i de digte, der forsigtigt åbner op mod større, kosmiske kræfter. »Da mit syn var på sit højeste så jeg tydeligt mælkevejens/ utalligheder over mit hoved,« som det lyder i det korte digt 'Uden briller'.«
(Tue Andersen Nexø, Information, 29. januar, 2021)
»Når et purungt debuterende, radikalt naturtalent skriver om sin barndom, er det også for at undersøge og løse gåden om talentets natur og oprindelse. Larsen har skrevet om (sin) barndom før, i poetisk prosa og senest i romanen Den forelskede unge, 2007, men det er med en helt særlig og sigende blanding af realisme og poesi, de barnlige erfaringer gennemlyses som netop intensiveret, rigt og dybt flimrende virkelighed - i dette digt en forladt pram (der først sent i teksten afsløres som sådan): »Den lå som om den i tidernes morgen havde mavet sig op over strandbreddens store og små rullesten./Og presset sig videre ind i græsset og lidt af klintens buskads./Tjære og maling skallede som årene gik af dens runde former. Stedets forskellige slags væde og frost og torden og skyer lod det umærkeligt ske./Træets ældede grå mønstre i brædderne den var bygget af lignede flammer med øjne i./De buede brædder var revnet rundt omkring dens hul i bunden hvor bundproppen skulle have siddet./Der var andre revner og plamager og streger og udviskninger som først blev perfekt tydelige da jeg havde lært den forladte pram ved stranden udenad. Og tegnet den i mit kladdehæfte. En eftermiddag for mig selv, alene hjemme./Tegnet hvordan den aldrig mere kunne sejle som andre skibe. Ude på fjorden, altså.««
(Lars Bukdahl, Weekend-avisen, 29. januar, 2021)
»Marianne Larsen, en af dette lands bedste digtere, fyldte forleden 70 år. På det seneste har jeg opdaget hendes tidlige 70'er-bøger, især den såkaldte fællessprogstrilogi, der består af ' Cinderella', ' Fællessprog' og ' Det må siges helt enkelt', det er ren politisk og poetisk magi. Men hun skriver stadig som en drøm - bevis: hendes nye bog, den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september, udgivet på Asger Schnacks Forlag (der genudgav omtalte trilogi, der oprindelig udkom på Forlaget Swing).
[...]
I digtet ' Aftenholdet' skriver jeget, at det er »begyndt at gå til træning i konkurrencepausering«. Et nyt yndlingsord, konkurrencepausering! Helt upolitisk er digtningen ikke (blevet).
Må jeg foreslå det som særskilt punkt til næste finanslov: et års konkurrencepausering, for børn og voksne, folk i alle aldre? Må jeg også, for nu at citere et andet digt, bede om en mere »utravl klode«? Og må jeg omvendt frabede mig enhver poesipausering fra Marianne Larsens side, fra nu af og i al evighed, tak.«
(Mikkel Krause Frantzen, Politiken, 10. februar, 2021)
»Nogle bøger har mere grund til at rette ryggen end andre, fordi de titler, der stiver dem af, i sig selv udgør et lille poetisk underværk. Et eksempel fra øverste hylde er Marianne Larsens nye sprog-, sinds-og verdensudvidende samling af natur-og erindringsdigte.
den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september lyder den vidunderlige titel, der med en sprogfølsom og underspillet fabuleren (det velplacerede " tilfældigvis ikke") åbner vores sanser for tilværelsens uforudsigelighed.
Med sine uprætentiøse og ligefremme, men ikke desto mindre overraskende poetisk-visionære operationer fjerner Marianne Larsen igen og igen vanens grå stær, så man efter endt læsning ser på verden og sig selv med lidt andre øjne.«
(Martin Rohr Gregersen, Kristeligt Dagblad, 26. februar, 2021)
Her er et digt fra den nu prisbelønnede digtsamling, der taler om mange aldre på én gang og som bare hedder 'ALTSÅ FORDI', for det er også typisk Marianne Larsen ikke at behøve så meget for at sige en masse:
Fordi kvinden på halvfems går forsigtigt fordi pigen på fire
øver sig i at remse fordi de holder om hinanden fordi de sætter
sig på en stor bænk ved en sø fordi der er gang i en stilhed
med dunhammere og dyr og skyer og ringe i vandet hvor
deres blikke slår smut fordi de alle tilsammen dér på stedet er
lige gamle og snart fylder år i brisen der rammer deres hår
fordi ingen af dem rigtig har styr på - hvor og hvornår.
Marianne Larsen medvirker i Jørgen Leths Lyrikporten her.
Prisen overrækkes ved en stor reception på Johan Borups Højskole 23. maj 2022 kl. 16-19 sammen med Georg Brandes-prisen 2021 og priserne fra 2019 og 2020 i øvrigt.
Kritikerprisen uddeles hvert år af Litteraturkritikernes Lav. Prisen er på 75.000 kr. og finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.
