Tine Roesen modtog Georg Brandes-prisen 2021 for Dostojevskij. En introduktion, der er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Malte Frøslev holdt tale ved prisoverrækkelsen 23. maj 2022 på Johan Borups Højskole. Talen bringes her:
Håndbog for vakse Dostojevskij-læsere – tale ved overrækkelse af Georg Brandes-prisen 2021 til Tine Roesen for Dostojevskij. En introduktion
En ting man først ikke bemærker ved omslaget på Tine Roesens Dostojevskij-bog, er, at der med store, påfaldende venlige bogstaver, faktisk er påskrevet ordene ”don’t panic!”.
Vi var, da vi skulle uddele Georg Brandes-prisen 2021, henholdsvis to hundehvalpe og én ronkedor i prisudvalget: Benedicte de Thurah Huang og mig selv som hvalpene og Bo Tao Michaelis som ronkedoren. I rollen som den unge hvalp har jeg gået og tænkt over en indvending, man kunne have mod årets prisvinder: Bør man ikke betragte det som en smule reaktionært at prise en monografi om et så allerede prist og gennemudforsket forfatterskab som Fjodor Dostojevskijs?
For vi kender jo allerede den barske historie: hans tidlige ønske om at ernære sig ved skriften (allerede dér melder barskheden sig!), dernæst: forældrenes død, arrestationen som 28-årig, dødsstraffen og den actionfilmagtigt dramatiske omstødelse af dommen til straffelejr i Sibirien, hjemvenden fra de døde, den fattige, formøblede tilværelse som skrivende, epilepsien, forkærligheden for roulettespillet osv. – og indimellem alt dette: det skide bøvl med romanerne.
Vi ved også nogenlunde, hvad han interesserede sig for, og hvordan bøgerne er blevet læst: igennem det med skyldsspørgsmålet, forbrydelsen og straffen, det religiøse og det eksistentialistiske, det moralske hyr, det med flerstemmigheden, karnevallet og overvejelserne om Ruslands rolle i verden (som jo i dag er blevet forfærdeligt og grufuldt aktuelle igen). Vi kender godt til hans ry som en uvejsom og tung forfatter, og vi ved, hvor alvorlig han kunne se ud på de malerier!
Spørgsmålet er så, hvorfor prisen alligevel skulle tilfalde Tine og hendes Dostojevskij-bog? Overraskende nok findes der ikke nogen fyldestgørende introduktion til forfatterskabet på dansk endnu, Dostojevskij-bogen er den første af den her kaliber, men Tine modtager ikke kun prisen, fordi hun er en virkelig fremragende monografist, og fordi der ligger et enormt stort arbejde bag at kunne være det (ogogog fordi hun blev den første til at skrive den introduktion). Hun modtager prisen, fordi hendes bog på fornem vis udstikker et ideal for, hvordan man kan fremstille og læse en kanoniseret forfatter i dag.
Det arbejde, hun udfører, er med et mildt og i klassisk forstand imponerende overblik at præsentere det nuancefulde eller nuancesøgende som det grundlæggende træk for læsningen. I modsætning til andre monografier præsenterer hun ikke bare én, men flere indfaldsvinkler til læsningen af russerens værker, og hun forholder sig samtidig forbilledligt åbent over for de forskellige perspektiver der er, men søger samtidig at prikke dem i pelsen, samtale med det der er blevet tænkt, og spørge til om det nu holder eller ej holder vand for læsere i dag.
Ærindet er ikke at vise os ryets tunge, uvejsomme Dostojevskij eller et gammelt, brugt jakkesæt, man skal stå og føle sig andægtig ved. Hensigten er modsat at nuancere og opbløde de tilskyndelser, der er, til at placere forfatteren på en piedestal, og at gratte i det tunges og uvejsommes lak ved at fremhæve de dele, ryet ofte overser, og som ifølge Roesen er et lige så betydningsfuldt element i det, hun betegner »Dostojevskijs særlige realisme« – alt dette u-tunge, den ukrænkelige tro på kærligheden, det gokkede og halløj-på-badehotellet-agtige, det melodramatiske og det helt igennem tavse.
Dostojevskij. En introduktion er derfor ikke bare en overbliksrig og påfaldende letlæst indføring i Dostojevskijs forfatterskab, og hvordan det kan læses, og hvordan det er blevet læst. Det er også et argument for og en fastholdelse af det sammensatte, den flerhed af perspektiver som løber gennem romanerne, og som jo for alvor er det, der åbner forfatterskabet op i blomstrende realisme.
Dostojevskij-bogen fremstår på den måde som en imødekommende autoritet inden for introduktionsgenren, og bedriften er den bredde og den åbensindethed, hvormed den fastholder sin tilgang til og fortolkning af det sammensatte i Dostojevskijs værker. Det er både en gave for professionelle og for u-professionelle læsere, der fremover, med Tines Dostojevskij-bog i hånden, forhåbentlig vil gå mere panikfrit til læsningen.
Og med denne ros til Roesen, den rolighedsindgydende formidler af russisk litteratur, og med indvendingen om reaktionæritet grundigt manet i jorden, er det derfor mig og resten af prisudvalget en stor glæde at kunne overrække hende Georg Brandes-pris-»statuetten« 2021. Stort tillykke til Tine!
Georg Brandes-prisen er på 75.000 kr. og finansieres af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for litteratur.
Alle fotos: Malthe Ivarsson https://www.maltphotography.com/
